Vaccination vinter 2022/2023

Vi har nu fået de første vacciner i hus og melder nedenfor ud om datoer for “åbent hus”-vaccination.

Der er flere vacciner i spil samtidigt og det er med at holde tungen lige i munden. Af samme årsag lidt oplysning om de enkelte vacciner.

 

Venligst undlad telefonisk kontakt til vores sekretariat om vaccination undtaget i helt særlige tilfælde- vi har ikke kapacitet til dette, da vi har alle de øvrige vanlige opgaver at passe samtidig med vaccinationsopgaverne.

 

COVIDvaccination: Indtil 1/10 er det alene plejehjemsbeboere samt +85-årige, der tilbydes vaccination.

Covid-19-vaccinationen tilbydes fra 1/10 endvidere til:

  • Alle personer på 50 år og derover
  • Personer under 50 år, som er i særlig øget risiko
  • Gravide
  • Sundheds- og plejepersonale samt personale i dele af socialområdet med tæt kontakt til patienter i øget risiko
  • Pårørende til personer i særlig øget risiko

Personer på 18 år og derover, som ikke tidligere er blevet vaccineret, eller kun har fået 1 corona-vaccination, skal i  kontakte regionens vaccinationscenter, da vi ikke har vaccinen til start-forløbet.

Børn med visse alvorlige kroniske sygdomme kan også blive vaccineret. Er du forældre til et barn med en alvorlig kronisk sygdom, kan du tale med lægen på hospitalet eller egen læge om eventuel vaccination. Lægen skal kontakte Corona-hotline for at bestille covid-19-vacciner til børn.

Covid-19-vaccinationen må først gives 90 dage efter 3. vaccination og tidligst en måned efter overstået COVIDinfektion.

Vi vaccinerer såvel med Pfizer samt Modernas vacciner.

 

Influenzavaccination: Fra 1/10  tilbydes influenzavaccination.

Influenzavaccination tilbydes til:

  • Alle personer på 65 år og derover
  • Børn mellem 2-6 år (tilbydes kun hos de læger, som er tilmeldt ordningen. Se tilmeldte læger på Sundhedsstyrelsens kort.)
  • Personer under 50 år, som er i særlig øget risiko (se om du er i øget risiko)
  • Sundheds- og plejepersonale
  • Gravide i 2. eller 3. trimester
  • Personer med kroniske sygdomme
  • Førtidspensionister
  • Immunsupprimerede og deres husstandskontakter
  • Børn og voksne med andre alvorlige sygdomme, hvor tilstanden ifølge lægens vurdering medfører, at influenza udgør en alvorlig sundhedsrisiko
  • Husstandskontakter til personer i øget risiko, inklusiv børn.

Gives ikke til immunsupprimerede børn. I de sjældne tilfælde at der hos et barn overvejes vaccination (udover nasal influenza vaccination hos 2-6 årige) skal dette være helt afklaret og aftalt på forhånd mht årsag og dosis, evt ved kontakt til behandlende sygehusafdeling

I år er der kun een type vaccine til voksne.

Til børn gives vaccinationen som pust i næsen.

 

Pneumokokvaccination:

Pneumokokvaccination tilbydes til:

  • Alle personer på 65 år og derover
  • Børn og voksne med visse kroniske sygdomme
  • Personer, der er i forhøjet risiko for alvorlig sygdom med pneumokokker

Der gives ikke ny vaccination herfor årligt som ved influenza og de fleste i målgrupperne vil nok allerede være beskyttet og dermed ikke skulle have denne vaccine.

 

DATOER:

 

Onsdag 28/9 kl. 10.30-13 samt 13.30-15.30: Åbent hus; drop-in uden tidsbestilling i klinikken. Her vaccinerer vi personer, som er fyldt 85 år, mod COVID.

 

Mandag 3/10 k. 14-16: Åbent hus; drop in uden tidsbestilling i klinikken. Her vaccinerer vi alle ovennævnte grupper mod COVID, influenza samt pneumokokker. (Man kan principielt vaccinere mod alle sygdomme med 3 stik på samme dag, men hvis der er givet COVIDvaccine før 1/10 anbefales det at der går 7 dage før evt. yderligere vaccination)

 

Onsdag 12/10 kl. 14-16: Åbent hus; drop in vaccination uden tidsbestilling i klinikken. Her vaccinerer vi alle ovennævnte grupper mod COVID, influenza samt pneumokokker. (Man kan principielt vaccinere mod alle sygdomme med 3 stik på samme dag).

 

Vi har fået mange vacciner i hus samt lovning på flere, men vi tager forbehold for at vi ikke får leveret vacciner som lovet.

Der kan forekomme ventetid.

Der kan evt. blive åbnet for yderligere vaccinationsdage ved behov.

Scroll til toppen